Silkespat 

Silkespat er dannet i revner i plastisk ler fra nedre eocæn. Silkespaten er dog langt yngre end selve aflejringen. Skiftende istider har spredt stenene, som nu findes som løse Sten ved strand og i grusgrav. Stenene er oftest på størrelse med en tændstiksæske, men kan være på flere kilo. Den hidtil største vejer 11 kilo, og blev fundet ved Sønderby Klint i 1994.

At silkespat er blevet populær til smykker og figurer skyldes, at den er blød og derfor nem at arbejde med. Ud af en skala på 10 har silkespat en hårdhed på 3. De færdigpolerede sten får en silkeagtig glans, derfor navnet silkespat. På stenmesserne er silkespat blevet en handelsvare som smykkesten, dog i den billige ende.

Leret har evnen til at suge og afgive vand, I tørre perioder sprækker det op og danner revner. Silkespat, også kaldet trådkalk, er en kalkspat dannet i disse revner. Som tynde nåle vokser disse krystaller ind mod midten, og møder dem fra modsatte side, for at ende som dobbeltplader. Sammenvoksningslinien ses tydeligt, og er et godt kendetegn når vi skal finde dem på stranden. Endel nåede ikke at vokse helt sammen, derfor finder vi af og til silkespat med krystalnåle, som ligner en rusten lynlås.

Farverne.

Silkespatens forskellige farver skyldes de jern-ioner og mangan-ioner, som var til stede under dannelsen. Der har ikke været foretaget prøver af silkespatens farver. Det må dog antages, at den grønne farve må skyldes ferro4oner ( Fe 2+)den gullige ferri-ioner ( Fe 3+) og den rødlige måske mangan- eller ferri-ioner. Silkespat kan også være tofarvet, så den ene farve står som flammer op i den anden. Brun med orange flammer eller grøn med gullige flamm.

 Silkespat (Kalkspat, trådkalk)

Hvem der først gav stenen navnet silkespat vides ikke. Men i “Danmarks Mineraler’ af O.B Bøgild,1943, benævnes den som kalkspat og i “Det Danske Landskabs Historie” af S.A, Andersen,1944, som silkespat. I “Mitt, Geol. Staatsinstitut” Hamburg 1949, hæfte 18 af Henning II les, benævnes den desuden som faserkalk ( trådkalk). Stenen er under disse navne nævnt i en række bøger og artikler, som omhandler den eccæne tid og det plastiske ler. Derimod har den til manges forundring manglet i bøger om smykkesten. Dette har medført, at silkespaten er næsten ukendt af den danske befolkning, selvom stenslibere og amatørgeologer i adskillige år har betragtet den som en populær dansk smykkesten.Søg under calcit i nye bøger.

Findesteder

1992-93 indsamlede Sydfyns Stenklub oplysninger om findesteder og farver ved at sende spørgeskemaer ud til andre klubber. Kortet blev offentliggjort i marts 1994.Undersøgelsen viste mange fund fra Fyn med omkringliggende øer, Østjylland og Nordvest-sjælland. I dette område optræder silkespaten i flere farver. Hyppigheden i rækkefølge: Hvidgrå-Honninggul-Lyserød-Flaskegrøn-Chokoladebrun-Ren hvid-Orange Ved Limtjorden er der fundet hvidgrå. Fra Sydsjælland, Lolland og Falster har vi kun hørt om lyserøde. Resultatet fra sidstnævnte del af landet blev undersøgelsens overraskelse. 

Fundkort

Danmarks største stykke silkespat vejer 11KG. og blev fundet ved Sønderby Klint i februar 1994 af nu afdøde Frede Jensen, Odense. F Jensen var storsamler af silkespat og sleb mange flotte figurer. Den 11 kilo store sten er nu på Grusgravsmuseet, Udlodgyden 52 i Davinde, som er åbent 2. søndag i måneden fra kl. 14-17. Her findes også Danmarks næststørste stykkepå 9 kilo, fundet af Peter Mortensen i Davinde Grusgrav ved Odense.